Filmfestival

Filmfestival

For anden gang afholder Viborg Stift en filmfestival for konfirmander.
Festivalen afholdes i samarbejde med FKG-TV, Folkekirkeligt TV og Viborg Stift, som er repræsenteret ved stiftsudvalget for medier og kommunikation.

Det er årets konfirmandhold i Viborg Stift, der er inviteret til at deltage, enten alene eller sammen med deres præst eller underviser.

Den første filmfestival (2016-17) kulminerede 31. marts 2017, hvor der var præmieoverrækkelser og fremvisning af videoerne i TV Midtvests multimediesal.
Du kan se alle bidragene fra den første festival i videokategorien '2016-2017' her til højre på hjemmesiden.

Dette års filmfestival (2017-2018) løber frem til 6. marts.
Herefter gennemgår en udvalgt dommerjury de indsendte videoer og vælger en vinder.

Præmien er et pengebeløb, på kr. 2500, samt en fin statuette som hovedpræmie.

Opgaven
I år handler filmfestivalen om de ti bud.
Jeres opgave består i at lave en film, på 3 minutter, hvor I fx illustrerer eller fortolker et eller flere af de 10 bud.
I vælger selv hvilke af de 10 bude, og I vælger selv, hvordan den skal filmatiseres.
Det kan være at konfirmanderne spiller forskellige roller og har replikker.
Det kan være et billedshow med tilhørende fortællerstemme.
Det kan være en tegnefilm, med stemmer.
Det kan være stopmotion, Lego, musikvideo, osv.

Filmen må kun vare 3-4 minutter, og den fil, I uploader til kirke.tv's hjemmeside, må max fylde 500 mb.

Optagelse og upload
Filmen kan optages med et videokamera eller med mobiltelefon.
Optages filmen med et videokamera, skal filen først over på en computer, hvorefter den kan uploades til hjemmesiden.
Er filmen optaget på en mobiltelefon, kan den uploades direkte derfra - eller I kan vælge først at overføre den til en computer og dernæst fx redigere filmen og endeligt uploade den.

Det er vigtigt at beslutte sig for, om filmen skal redigeres inden upload - dvs. om der fx skal tilføres tekster, effekter, o.l.
Det er også vigtigt at sørge for, at den færdige fil max fylder 500 mb.

Her på hjemmesiden, under menupunktet 'Hjælp', kan I se nærmere om, hvordan det kan gøres.

Opret bruger på hjemmesiden
Begynd med at præsten eller den faste underviser opretter sig som bruger.
Det gøres i menuen 'Opret brugerkonto'.
Her skal du bl.a. oplyse 'Sogn eller pastorat. Skriv her det eller de sogne, jeres tilmelding gælder.

Kategori
Husk, når I uploader den færdige film, at den skal føjes til kategorien 'Filmfestival'. Kun de film, der ligger i denne kategori, deltager i konkurrencen.

Filmfestivalen
Selve festivalen foregår i TV Midt/Vest's multimediesal. Her bliver en række af filmene vist på storskærm, og de deltagende hold inviteres til aftenen, hvor det vindende hold modtager hovedpræmien.

Dommerpanelet
Filmfestivalens og konkurrencens dommerpanel består af Henrik Stubkjær (biskop over Viborg stift), Claus Kok (filmproducer på TV Midt/Vest), Henrik Vinther Krogh (fotograf) og stiftsudvalgets formand Carsten Riis Jensen.



Seneste aktiviteter

  • oleblume uploadede ny media

    3 uger siden.

  • admin uploadede ny media

    2 months ago

  • admin uploadede ny media

    2 months ago

  • admin uploadede ny media

    2 months ago

  • admin uploadede ny media

    3 months ago

  • admin uploadede ny media

    3 months ago

Kontakt kirkeTV